Schmeichel fortæller om sine planer ved et pressemøde
Peter Schmeichel er skuffet over, at Brøndby afviste han og en investorgruppes tilbud. Nu er det slut for denne gang, siger Schmeichel.
Den tidligere danske landsholdskæmpe Peter Schmeichel holdt i dag møde med Brøndby-formand Per Bjerregaard. Eneste punkt på dagsordenen var det tilbud Schmeichel sammen med en investorgruppe havde fremsat, men på trods at et positivt møde, kom Schmeichel og Bjerregaard ikke frem til noget.
- De sagde, at de ikke kunne tage stilling på nuværende tidspunkt. Så ja, jeg er lidt skuffet. Vores tilbud udløb fredag, så nej, der kommer ikke flere tilbud fra vores side. Men nu må vi være realistiske. Det er en stor sag, vi er kommet med. Der skal tages beslutninger, der er gennemgribende. Det sker ikke over en weekend. Men jeg glæder mig over, jeg har gjort et forsøg, sagde Schmeichel ifølge Ekstra Bladet og fortsatte:
- Det er slut nu. Jeg skal lave landskamp i denne uge for TV3. Det kan være, der er sat noget i gang herude. Jeg ved ikke, om der sker noget om et halvt år. Men lige nu er det overstået for mit vedkommende.
Per Bjerregaard var efter mødet ikke videre snakkesalig.
- Vi har haft drøftelser med repræsentanter for investorgruppen om deres intentioner, og det var positivt og interessant. Det er en bestyrelsessag, og den vil blive behandlet sådan. Eventuelt andre oplysninger vil komme som en fondsbørsmeddelelse, da vi er et børsnoteret selskab, sagde Per Bjerregaard ifølge avisen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)