Bayern Münchens manager Uli Hoeness råbte højt og brugte udtryk som 'populistisk lort' under generalforsamlingen, da klubben blev kritiseret af egne fans
Den tidligere tyske storspiller og nuværende manager for Bayern München, Uli Hoeness, mistede fuldstændig besindelsen, da klubben på generalforsamlingen blev kritiseret af sine egne fans.
- Hvem tror I egentlig, I er? råbte Hoeness blandt andet.
Grunden til Hoeness' ophidselse var, at enkelte blandt de 1105 mennesker i salen brugte lejligheden til at beklage den matte stemning på det nye stadion, Allianz Arena.
- Det er dog noget populistisk lort! brølede Hoeness ifølge Bild og tilføjede:
- Jeres lorte-stemning, den er I selv ansvarlige for!
Det nye stadion har kostet 2,5 milliarder kroner, og klubbens fans har blandt andet kritiseret, at sponsorerne sidder i deres fine lounge og drikker vin, mens de rigtige fans er tvunget til at betale højere billetpriser for at kede sig på lægterne. Også dét argument tog Hoeness fat i.
- Man kan ikke finansiere (det nye stadion, red) ved at hæve billetpriserne med 100 kroner på sydtribunen! Hvem tror I egentlig, der har finansieret jeres pladser? Det er folkene i sponsorloungen, som har haft pengene op af tasken! Selv i Bolton Wanderers koster den billigste billet 300 kroner!
Det havde Hoeness dog ikke helt ret i. I Bolton koster de billigste billetter omkring 220 kroner.