Den nye Real Madrid-træner Bernd Schuster kan slet ikke få hollændere nok i sin trup. Nu prøver tyskeren at lokke Ajax-stjernen Wesley Sneijder til Madrid.
Real Madrid er godt på vej til at udvikle sig til en 'hollænder-klub' under den nye tyske cheftræner Bernd Schusters ledelse.
I forvejen råder Schuster over målmaskinen Ruud van Nistelrooy, og torsdag aften kunne madrilenerne så afsløre, de havde vundet kapløbet med Chelsea om Feyenoord-stortalentet Royston Drenthes underskrift.
Han formodes at få selskab af Chelsea-wingen Arjen Robben, og nu forsøger de spanske mestre så at lokke midtbanespilleren Wesley Sneijder til at forlade barndomsklubben Ajax Amsterdam.
Nej til Tottenham - Ja til Real Madrid
Tidligere på sommeren forsøgte Tottenham at hente Sneijder, men dengang foretrak han at blive i Holland. Nu er det så mægtige Real Madrid, som lokker, og så har piben pludselig fået en anden lyd.
- Wesley har fortalt os, at han er parat til at skifte, siger Ajax-direktøren Martin van Geel til Sportsweek.
- Jeg tænker allerede på livet uden ham. Hvis han forsvinder, vil være en stor skam. Det vil det virkelig, siger direktøren, som allerede har set en af sine andre guldfugle, angriberen Ryan Babbel, skifte til Liverpool.
Real Madrid har allerede forstærket sig med navne som tyske Christoph Metzelder, brasilianske Pepe, argentinske Javier Saviola og polske Jerzy Dudek.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)